fredag den 20. oktober 2017

Fortællinger om fire fantastiske folk fra Peters House

Landet Tanzania er virkelig lige noget for mig. Her er så mange søde mennesker, man møder bare man går udenfor sin hoveddør. Og Peters House er i den grad ingen undtagelse. 
Her er fantastiske medarbejdere, dejlige børn og unge som jeg har lyst at præsentere jer for. Ville ønske jeg kunne præsentere jer for dem alle, da de alle er helt unikke og fantastiske på hver deres måde. Men hvis i skulle få lyst til at komme herned præsenterer jeg med glæde jer for dem alle sammen.
Dejlige børn
På et børnehjem på Peters House går der næsten ikke en dag, hvor der ikke opstår problemer, som skal løses, det kan være alt fra koen som slipper løs, børn som mangler nye sko eller papirarbejde. Det kræver en del at være leder her og stå med hovedansvaret, for at det hele fungerer som det skal. Men her er vi så heldige at have en helt fantastisk leder.
John har i godt et år været leder på projektet. Han er en forholdsvis ung leder, som ønsker det bedste for børnene. Han har altid tankerne rettet mod dem, og forsøger at løse dagens udfordringer, så det bliver til bedst mulig gavn for alle.
Man kan vidst også rolig sige, at han har et barnligt sind, som ofte kommer til udtryk, når vi har vores daglige morgenmøder, inden arbejdet begynder. Det hænder han byder alle op til sang eller fortæller en halvdårlig vittighed og når der spilles volley, er han ofte at finde på et af holdene.
Han er en mand, som man kun kan holde af, og det ses tydeligt at børnene er glade for ham, selvom han også til tider kan være lederen, som har det sidste ord om nødvendigt.
John som tager sig til til at tage ned på skolen
når 4 af børnene færdiggør 7. klasse
En anden af medarbejderne i også lige skal præsenteres for er Mama Simon - en helt fantastisk kvinde hvis man spørger børnene og mig.
Hun laver mad, vasker deres tøj og ønsker bare at folk omkring hende har det godt uanset hvilken fortid de har. For os volontører har hun også bare været gæstfri, inviteret os hjem til sig, sætter sig og lytter til os og giver en ordentlig krammer hvis det er hvad man har brug for. 
Udover at være en fantastisk medarbejder, er hun også to gange i ugen, nede i byen hvor hun laver mad til omkring 40 gadedrenge, som kan komme, få et måltid mad og et bad i Knuds (dansk missionær) hus.
Vi er begyndt at komme ned og hjælpe hende. At se hvilken kærlighed og omsorg hun har for de drenge hun, som kommer fra barske forhold på gaden, er så beundringsværdig at se. Hun er guld værd for dem og for os på Peters House.
Vi hjælper Mama Simon med at gøre
gadedrengenes middagsmad klar
På Peters House har vi også 31 børn, som jeg kunne skrive om alle sammen. Alle har deres egen historie med i bagagen, som ofte er tankevækkende og sætter ens eget liv i perspektiv. 

8-årig Joseph Mdogo er et godt eksempel. Begge hans forældre døde kort efter han blev født og han boede de første 6 år af sit liv på et spædbørnsbørnehjem, hvorefter han i 2015 kom til Peters House.
Joseph er en dreng med krudt i numsen. Der er altid gang i han, og man ser ham altid med jord på knæene og noget at lege med, det kan være alt fra en pind eller en kylling til LEGO-klodser eller en plastikfalske. Han er altid fuld af energi og har altid tid til en krammer eller en dans.
At se hans store kærlighed til dyr og de mindste børn er hjertevarmende. Han er en energibombe uden lige med kærlighed og omsorg til sine medmennesker. 
Joseph Mdogo fra hans bedste side 
I 4. klasse, som jeg har haft glæde af at undervise, er der 6 dejlige drenge. En af dem er 12-årig Bonny.
Bonnys forældre døde kort efter han blev født, faren kunne ikke tage sig af ham og han kom til spædbørnsbørnehjemmet som spæd. Han har uden tvivl haft en hård barndom, hvor han ikke har fået den kærlighed, ethvert barn har behov for. Men han er en glad og udadvendt dreng altid klar på ballade.
Han har også en evne til hurtig at se hvis man har en halv dårlig dag - så deles der en ekstra stor krammer ud fra hans side af.
Bonny og jeg har en aftale om at vi hver dag skal øve gangetabeller sammen, da han gerne vil blive endnu bedre i skolen - det er hyggeligt og vi pjatter ofte med det.
Han skal også gerne lige have en godnatkrammer hver aften inden han skal sove, som han selv siger, så sover man bedre. 
Bonny med et stort smil 
Folk her på Peters House er, som de ovenstående linjer beskriver det, kun folk man kan holde af. De har hjertet på det rette sted og er for mig et kæmpe vidnesbyrd om, at man gennem handlinger, gæstfrihed og væremåde kan vise Guds kærlighed til sine medmennesker.   
Mange tak for jer som stadig tænker og beder for mig hernede - det betyder meget. 
De er da lige til at holde af! 

mandag den 2. oktober 2017

Safari

Ordet safari, er swahili og oversættes med "at rejse". Dette ord beskriver meget godt hvad jeg har lavet siden sidste blogindlæg.
Vi har været på weekendtur til Kipili, hvor vores medvolontører arbejder til daglig. At se en lille landsby på 1500 mennesker ift. til det vi er vant til i Sumbawanga med 150.000 indbygger, var en stor oplevelse. Vi fik lov at se en hel anden side af Afrika. Et lille landsbysamfund hvor alle kender hinanden og bare er venlige og imødekommende, selv imod os, som de aldrig har set før. Der var små fine lerhytter lige ud til den store Tanganyikasø, et frugtmarked kun med tomater og løg og vi fik aftensmad bestående af brød og lunkent vand, da pigerne ikke har adgang til køleskab. Dejligt med en afslappende weekend, hvor der også blev tid til en lille dukkert i søen og en smuk solnedgang over søen.

Kipili og Tanganyikasøen i baggrunden

Solnedgang over Tanganyikasøen


På Peters House har vi det sidste stykke tid haft en masse af se til. Der er fortsat blevet undervist personale og børn i matematik og engelsk, malet med ansigtsmaling, spillet rundbold, malet facader, lært danske sanglege og ellers bare pjattet og grint en masse.
Et af de helt store projekter den sidste tid, har været at få hjulpet personalet til at koge ris over gas frem for kul, som de har været vant til. At skulle forklare vores kære personale at gas er ligeså nemt at bruge, er ikke helt nemt og vi arbejder fortsat på at det vil lykkes.

Ansigtsmaling var et hit 
Vejret her i Sumbawanga har været meget skiftende den sidste tid, det har været vildt blæsende, så sandet har blæst rundt og vi har også fået lidt regn. Folk hernede er ikke vilde med blæst og børnene var ingen undtagelse. De gik rundt med store jakker, halstørklæder helt op til ørerne og solbriller på, så man slet ikke kunne se hvem der var hvem.
Generelt går børnene her på Peters House ikke så meget op i hvad de har på. Vores snedkerdrenge går af og til med sygeplejerskeuniformer hvorpå der står "Ribe amts sygehus" eller et par bukser med store huller uden det gør dem noget. Derfor bruger vi også af og til tid på, at sy børnenes tøj så godt vi nu kan.

Dagens outfit når det blæser meget
Swahiliundervisningen kører stadig hvilket er super hyggeligt, men stadig en udfordring at få dem motiveret til at sidde og modtage undervisning en time om eftermiddagen lige efter skole. De har stadig mange halvdårlig undskyldninger, bl.a. at de skal feje deres værelser lige kl. 15 hvor vi underviser, i skole igen når de lige er kommet hjem eller da det begyndte at regne, nærmest løb de ud og begyndte at danse vildt og voldsomt, da regn ikke er noget, der kommer vildt meget af lige for tiden, da regntiden stadig ikke er kommet.

Undervisning af staff

Agatha har altid et smil på læben
Vi er også netop kommet hjem efter en weekend, som har stået på endnu en rejse. Vi har været i Katavi Nationalpark, hvor vi fik lov at se noget af Guds fantastisk natur og en masse af hans kreative dyr i deres vante omgivelser. Vi så alt fra elefanter, løver og giraffer til krokodiller, farverige fugle og aber. At se solnedgangen henover savannen med zebraer og antiloper i forgrunden, var en hel fantastisk oplevelse, som på alle måder bekræftede mig i at Gud bare har en fantastisk skaberhånd.

Vi var så heldige at se løver

5 meter fra bilen stod en elefant og spiste 
Jeg har det stadig godt hernede og bliver bedre venner med børnene, hinanden og personalet for hver dag der går. Afrika er bare et land man skal opleve, for at forstå hvor fantastisk her er. Der går ikke en dag, hvor man ikke oplever noget, man ikke kan lade være med at grine af. Det kan være alt fra koen, der slipper løs og folk kommer løbende efter den, børnene som pludselig laver et kæmpe Skt. Bål af hvad de lige kan finde eller personalet, som til personalemødet synger en sang i 5 forskellige tonearter, og bare synes det lyder fantastisk.
Her er dejligt!

Forsøger lige at ligne en afrikaner med ris på hovedet



Om mig

Kunsten at lave julemiddag over brænde

At lave julemiddagen hjemme i Danmark, kan godt virke uoverskueligt med alt det, som man traditionen tro skal have. Der forventes både rødkå...