På opdagelse i Tanzania

Meget er sket siden sidste blogoplæg. Vi har lavet en masse spændende ting og har for alvor fået set noget mere af hvad dette land har at byde på. 

Mangosæsonen er gået i gang hvilket vi nyder godt af 

En weekend pakkede vi telte, tandbørsten og godt humør i kirkens firhjulstrækker og så kørte vi til Kipili. Pigerne havde planlagt vi skulle på tur ud til en øde ø. De havde fået fat i to levende kyllinger, skaffet en båd og brænde. Og så sejlede vi afsted ud på Tanganyika søen med kurs mod en øde ø.

Godt vi havde tre søde og rare afrikanere med, ellers var jeg ikke sikker på vi havde fået mad den dag. Der blev hygget med bål, snobrød og lækker mad. Båden som skulle komme og hente os næste morgen var forsinket knap to timer, så der blev også lige tid til en morgendukkert inden både kom.

Volontørerne og tre søde afrikanere på en øde ø

Og så har vi jo været på Zanzibar en 10 dage. At komme dertil er ikke bare at sætte sig ind i et fly og så kommer man direkte derhen, som når man skal fra Billund til Tenerife.
Vi skulle både med bus, fly og taxi for efter 2 dage et komme til paradiset på Zanzibar. Det krævede også lige en ombookning af busbilletter, tideligere op på afrejsedagen end først antaget og en overnatning et uhumskt guesthouse. Men vi kom frem og det var så lækkert at være på ferie med hinanden og de flotteste strande, det klare blå hav og en masse farverige fisk.

På Zanzibar så vi kæmpe skildpadder på knap 200 år

Vi var både ude og dykke,  bade med snorkel, krydderitur, museum og sejlture i det smukke indiske ocean.

Men man glemte heller ikke det var Tanzania man stadig var i. Lige bag alle de storslåede hoteller og restauranter helt ude til vandet, kunne man heller ikke undgå at se, hvordan lokalbefolkningen boede fattigt og primitivt. Vi var ude og dykke med en sød lokal afrikaner, som fortalte os det er turister, de lever af.
Men folk var så søde både lokalbefolkningen og turisterne. Vi fik en hel del sol, lækker mad, og badet en masse - men så var vi også klar til at komme hjem til børnene igen.

En af de smukke solnedgange på Zanzibar

Efter en alt for lang tur hjem pga. flyafgange, som blev rykket og busser, som gik i stykker nåede vi sent sidste lørdag aften hjem til Peters House.

Vi var kun lige kommet op af vejen til børnehjemmet før en hel flok af børnene, kom løbende og nærmest kastede sig i armene på os. Og flere af snedkerdrengene hjalp os med alt vores bagage ind i huset. Hvilken overvældende og hjertevarmende følelse, at komme hjem til børnene, som virkelig oprigtigt har savnet os.

Sidste søndag i kirken blev vi også budt velkommen hjem af præsterne og mandag morgen til personalemødet, kom Mama Simon løbende mod os og skulle da lige løfte os op i vejret (hendes måde at vise vi har været savnet.)

Kristina x 2

De store drenge havde hyret os til at være vandbærer
til deres fodboldkamp, som de alligevel ikke spillede
da banen var optaget...

Gadedrengeprojektet er vi kommet rigtig godt ind i og er galde for at være en del af. Der kommer hver gang mellem 40-50 drenge i alderen 6-18 år. Det er noget, som virkelig giver mening, at bruge et par timer på to gange i ugen på. At se hvor lidt der skal til, for at glæde drengene er så livsbekræftende. De fleste af drengene har ikke mere end hvad de kommer i og så måske et ekstra sæt tøj i deres lille rygsæk.
De kommer for at vakse tøj, få et bad og et godt måltid mad. Vi bruger tiden på at sy deres tøj, rense deres sår eller rifter, hjælpe mama Simon med at lave mad og så bliver der spillet UNO til den helt store guldmedalje.  At være sammen med dem, er ikke helt som når man er sammen med børnene på Peters House. De kommer fra et barsk gademiljø, hvor man kæmper for overlevelse. De har et hårdt sprog til hinanden og er ikke på samme måde som børnehjemmets børn ikke vant til at dele ting.
Men omvendt er de også rigtig kærlige overfor os volontører og man kan virkelig mærke de sætter pris på at vi vil sætte os med lige præcis dem og spille UNO eller hyggesnakke med dem.

Nogle af de mindste gadedrenge som skal have deres første
rigtige måltid mad i knap to dage

Et par af de dejlige gadedrenge

Hverdagen er igen godt igang og vi har mange projekter kørende. Børnenes tøj syes, vi undervise, hjælper med lektier, spiller UNO, gadedrengene, været med en af medarbejderne på en bibelskole for at se hvordan det fungerer og ellers bare hjælpe til hvor vi kan. 

Undervisningen som ofte fører til sjov og ballade

Ude er godt men hjemme på Peters House er nu altså bedst!