Glæden ved at give

Vi volontører har i lang tid gerne ville have børnene med på en tur væk fra Peter's House. 

Vi valgte at offentliggøre det for børnene en uges tid inden vi tog afsted. Og hvilken glæde der udbrød, da de fik det at vide. De har i ugen op til opført sig eksemplarisk, de har både været i bad hver dag, ikke drillet hinanden og snakket pænt til alle- de skulle jo nødigt ikke komme med pga. dårlig opførsel.

Oggy tager det at gå i bad meget seriøst

Vi volontører er også dagligt blevet mindet om at vi skal på tur. Der er både blevet lavet sange om turen, som børnene sang konstant. Også tidlig om morgenen, mens vi sad i volontørhuset og spiste morgenmad, var der ofte blevet banket på døren af en af børnene, som bare lige har skulle sige til os, at vi altså skal til Kipili. 

Der bliver slæbt vand i store mængder

Så kom dagen vi alle havde ventet på 1. december, hvor vi endelig skulle afsted. Stort set alle børnene havde fra morgenen af været i bad, taget det fineste tøj på og var helt klar til at skulle afsted.
Der blev spist morgenmad og drukket te inden bussen kom op til Peter's House. Børnene gik helt i ekstase, da de så bussen og løb vildt og voldsomt hen imod den.
Den blev hurtig flydt op med mad og andet nødvendigt og så tog afsted mod Kipili, som ikke ville tage mere end 4 timer...

Men efter godt 2 timer, hvor vi var på vej ud af en øde grusvej, med træer i vejkanten og ikke et hus i miles omkreds gik bussen i stå og kunne ikke komme videre før der blev skiftet bremser.

Det blev til en lur i træet

Ventetiden blev fordrevet med kryds og bolle i sandet, fotokonkurrencer foran bussen, stenkast og  et forsøg på at flette julestjerner af det høje græs. 

Humøret var dog i top alle 7 timer

Der posseers

Sulten meldte sig og vi spiste morgenmaden til den næste dag samt en mango hver. Humøret var dog stadig i top hos de fleste af børnene. 

Der blev stillet op i kø for at få noget mad

Efter at have fordrevet tiden i godt 7 timer, var vi endelig klar til at fortsætte med fuld fart mod Kipili.

Godt 11 timer efter vi havde forladt Peter's House, ankom vi endelig til den skønne landsby. Da en stor bus, fyldt med børn, kom ind i den lille landsby, var jubelglæden stor både blandt børnene og de lokale.

Der blev spist lækker mad hele weekenden

Lørdag skulle der bades både fra morgenen af og om eftermiddagen lånte vi BDM's båd og sejlede alle ud til øen Manduville. 

Mange af børnene kan ikke svømme og havde derfor redningsvest på. Men det skulle ikke hindre dem i, at komme i vandet. Så snart vi havde kastet anker, smed de sig ud over båden med deres redningsveste - det blev til en del maveplaskere, men i vandet det skulle de altså bare.

Alle var i vandet både store og små

BDM's båd vi sejlede med

Redningsvestene kom på prøve

Grisen blev slagtet kl. 5. om morgenen og de ældste drenge samt
en medarbejder brugte dagen på at gøre den klar

Snobrød var godt - flere valgte dog at spise dejen med det
samme da de ikke gad vente til den blev bagt

Søndag var vi alle i kirke. Kirken var propfuld og der var vild god stemning både med børnekor, voksenkor, Peter's House to kor samt fællessang. At se børnene være glade og bare hygge sig var fedt. 

Turen hjem igen gik over alt forventning og børnene var trætte men også rigtig glade for at være med på tur. At de kom hen til en og gav et kram samt sagde tak for turen, gjorde bare at det giver mening, at bruge kræfter på at arrangere en tur for dem. 

Børnekorret gav den gas

Mandag morgen var det hverdag igen og stort set ingen var i skole, da de mente de var meget trætte og havde brug for at slappe af. Medarbejderne var der heller ikke den store arbejdsglæde ved, men vi kom da igennem dagen og tirsdag var alt godt igen.

Vi siger alle TAK for at i hjemme i Danmark,
har gjort det muligt at komme på tur