Kunsten at lave julemiddag over brænde

At lave julemiddagen hjemme i Danmark, kan godt virke uoverskueligt med alt det, som man traditionen tro skal have. Der forventes både rødkål, chips, asier, sovs, brune- og hvide kartofler samt en lækker flæskesteg med gyldenbrunt sværd, man så let som ingenting kan knase mellem sine tænder. 

Bare fordi vi volontører skulle fejre juleaften i Afrika, så havde vi besluttet os for, at julemiddagen skulle være så dansk som overhovedet muligt. Så vi havde købt ind til det hele og tilmed også fået fat i en levende and.

Børnene fik en sangbog i julegave inden vi tog til Kipili,
så nu er der sang og glade dage på Peter's House.

Det hele startede med, at vi skulle køre i kirkens bil til Kipili den 23. december.
Der skete det uheldigt, at en politimand stoppede os og mente, han havde set os køre for hurtigt to gange.
Vi forklarede pænt, at det ikke kunne lade sig gøre, da der ikke på noget tidspunkt havde været en bil, som overhalede os, så han kunne ikke have set os to gange... Men han var ikke til at hukke eller stikke i. Så en af vores lokale venner og jeg, blev guidet ud af bilen, ind i en politibil og så kørte vi hen til politistationen i to biler.

Da vi kom derhen, var politimanden ikke just blevet i bedre humør. Vi stod bare og så passivt til og turde næsten ikke åbne munden i frygt for, at vi skulle ind i den fangekælder at sidde, som var lige bag betjenten. 

En af vores lokale venner tog ordet og forsøgte at forklare ham det hele. Da politimanden tog bilnøglerne og Annes kørekort, stod vi alle og vidste ikke om vi ville få lov, at køre videre og hvor vi mon kom til at skulle fejre julen henne.
Men vi fik til sidst nøglerne tilbage, betalte en mindre bøde og kørte videre, denne gang med øjnene stift rettet mod instrumentbrættet, så vi ikke ville komme i en lignende situation.

Som snedkerdrengene vi havde med i bilen sagde; "Havde det været en afrikanere, som havde kørt bilen havde vi ikke været udsat for denne korrupte hændelse."

Den 24. december var vi i kirke, som var det en helt almindelig søndag. Og derefter startede vi med forberedelserne til julemiddaggen. Første projekt var at få taget livet af anden. Vores søde vagt fik den slagtet og en af mamaerne plukkede den, så det var egentlig nemt… 

Vores vagt John tog livet af juleanden

Vores søde mama hjælper os 

Vi fik bagt vaniljekranse i vores brændeovn, dog havde vi ingen sprøjtepose, så det blev i stedet til vaniljekager. Ris ala manden blev lavet af mælkepulver, grødris importeret fra Danmark, jordnødder i stedet for mandler og kondenseret mælk.  Den blev god, dog ikke helt kold, da vi ingen køleskab havde til rådighed.

Kartoflerne blev kogt over bål og de brune kartofler blev lavet over gas. De brune kartofler havde kun en lille bismag af brændt sukker.

Anden tog en evighed af få lavet, men endte med at blive spiselig. Sovsen var dog en helt anden sag, den valgte vi at give til hunden, da den ikke smagte af meget andet end mel og mælk.

Så sad vi der, rundt om et veldækket julebord, med det hele selv de franske kartofler havde vi haft heldet med at finde i Sumbawanga. Rødkålen var dog erstattet med gulerodssalat. Det hele smagte egentlig godt og vi blev endnu engang mætte, dog savnede vi andesovsen en smule..

Et veldækket julebord

Til gengæld havde vi 25 grader og frøs ikke på nogen måde. Det blev tid til at danse om plastikjuletræet i shorts og t-shirts  og synge de gode danske samler vi kender. Der blev pakket gaver op, set det 24. afsnit af "Krummernes Jul" og spist lakridskonfekt importeret fra Danmark.

Plastikjuletræet med gaver under 

At sidde sammen med 4 søde medvolontører i varmen, med firben kravlende på væggene og en skorpion løbende hen over gulvet, var helt specielt og så dejligt at få lov til at opleve. Vi gjorde vores for, at få den danske julestemning til Afrika. 

Mine søde medvolontører og mig juleaften

Mellem jul og nytår tog Margriet, Sirid og jeg på tur til Kalambo Falls for at have et par dage, hvor vi slappede helt af. Vi fik set en masse af den smukke natur Tanzania har at byde. Dejligt at være sammen med dem og slappe helt af, inden vi vendte hjem til Peter's House til nytår.

Vi fik tilbudt en bungalow til samme pris som
hvis vi ville sove i telt - det takkede vi ikke nej til

Kunne ikke andet end smile over den smukke natur

Kalambo Falls er 283 meter langt og et smukt syn

Vi gik ned i dalen og kom sikkert op igen 

Nytår blev fejret hjemme på Peter's House, hvor vi volontører fejrede det med dårlig champagne, rådhusklokkerne fra København fundet på Youtube og Livestreamning af Dronningens nytårstale.
Klokken 00.00 troede vi, der var fyrværkeri udenfor. Men det viste sig, at det var børnene, mama Simon og Bibi, som havde en fest oppe på Peter's House med trommer, dans og sang. De var SÅ glade og der blev feste med dem indtil sent nat.

Jo her har vi det godt og nyder bare hver dag med hinanden og børnene. De børn, som har været hjemme på ferie, er begyndt at komme hjem til Peter's House, så vi er nu alle ved at være samlet igen - det er nu rareset!

Godt nytår til jer alle fra Tanzania