torsdag den 24. august 2017

Indtryk som ikke kan tælles på en hånd

Efter at have brugt den sidste uges tid på at sige farvel til kollegaer, venner og familie er det nu endelig tid til at jeg og 8 andre volontører skal ned og opleve Tanzania. Turen dertil gik rigtig godt, vi fik vores visum og alt bagagen kom uden de store problemer.
Et gruppebillede af en flok glade volontører, som har fået visum
Vi ankom til Dar Es Salaam hvor vi havde en overnatning, inden vi dagen efter skulle flyve til Mbeya. Dernæst stod den på en knap 7-timers tur for at komme til Sumbawanga hvor børnehjemmet Peters House er.
Så sad vi der, i en alt for fyldt jeep, med bagage på taget og indeni i bilen. Vi var nu for alvor kommet til Tanzania. 
Så er der pakket op og vi er klar til en 6 timers køretur
At se alle de glade afrikanere, som ivrigt vinkede,  de storsmilede børn, som spottede os hvide mennesker, den støvede røde sandvej og de dårlig asfalterede veje var en vild oplevelse. Trods en lang køretur på humpede veje holdt vi humøret højt med fællessang og hygge.

Så er vi på vej til Peters House i en alt for fuld bil

Torsdag aften ankom vil til Peters House, som skal være mit hjem de næste par måneder. Der var dækket bord og stod mad i ovnen, vi bare kunne tage for os. Dernæst var det i seng, efter knap to døgns rejse.

I volontørhuset var der dagen efter pyntet godt op med danske flag, da jeg havde fødselsdag. Jeg blev fejret godt med sang, kram, kort fra Danmark og lykønskninger fra folk jeg ikke kender - så det var en rigtig god dag. 
Min fødselsdag fejres med hjemmelavet pizza og kage

Børnene på børnehjemmet er så søde og er bare klar til at lege, så snart de ser en - så jeg er ved godt mod. Der er dog lige et par ting , der skal læres bl.a. et nyt sprog, at man bruger højre hånd til det meste (jeg er venstrehåndet) og så er der tiden, som ikke er, som hjemme i Danmark. Det kan godt være man siger tingene starter et bestemt klokkeslæt, men at det så overholdes er en helt anden ting...

Der bliver set "Grusomme mig" på en pc skærm

Men hvor er det dejligt endelig at være her, nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med en hverdag, som starter her lige om lidt, når sprogundervisningen er overstået og vi skal til at undervise børnene. 

Udsigten fra volontørboligen
Håber i alle har det godt hjemme i Danmark og tak for forbøn og tanker det betyder meget. 

Om mig

Kunsten at lave julemiddag over brænde

At lave julemiddagen hjemme i Danmark, kan godt virke uoverskueligt med alt det, som man traditionen tro skal have. Der forventes både rødkå...