mandag den 2. oktober 2017

Safari

Ordet safari, er swahili og oversættes med "at rejse". Dette ord beskriver meget godt hvad jeg har lavet siden sidste blogindlæg.
Vi har været på weekendtur til Kipili, hvor vores medvolontører arbejder til daglig. At se en lille landsby på 1500 mennesker ift. til det vi er vant til i Sumbawanga med 150.000 indbygger, var en stor oplevelse. Vi fik lov at se en hel anden side af Afrika. Et lille landsbysamfund hvor alle kender hinanden og bare er venlige og imødekommende, selv imod os, som de aldrig har set før. Der var små fine lerhytter lige ud til den store Tanganyikasø, et frugtmarked kun med tomater og løg og vi fik aftensmad bestående af brød og lunkent vand, da pigerne ikke har adgang til køleskab. Dejligt med en afslappende weekend, hvor der også blev tid til en lille dukkert i søen og en smuk solnedgang over søen.

Kipili og Tanganyikasøen i baggrunden

Solnedgang over Tanganyikasøen


På Peters House har vi det sidste stykke tid haft en masse af se til. Der er fortsat blevet undervist personale og børn i matematik og engelsk, malet med ansigtsmaling, spillet rundbold, malet facader, lært danske sanglege og ellers bare pjattet og grint en masse.
Et af de helt store projekter den sidste tid, har været at få hjulpet personalet til at koge ris over gas frem for kul, som de har været vant til. At skulle forklare vores kære personale at gas er ligeså nemt at bruge, er ikke helt nemt og vi arbejder fortsat på at det vil lykkes.

Ansigtsmaling var et hit 
Vejret her i Sumbawanga har været meget skiftende den sidste tid, det har været vildt blæsende, så sandet har blæst rundt og vi har også fået lidt regn. Folk hernede er ikke vilde med blæst og børnene var ingen undtagelse. De gik rundt med store jakker, halstørklæder helt op til ørerne og solbriller på, så man slet ikke kunne se hvem der var hvem.
Generelt går børnene her på Peters House ikke så meget op i hvad de har på. Vores snedkerdrenge går af og til med sygeplejerskeuniformer hvorpå der står "Ribe amts sygehus" eller et par bukser med store huller uden det gør dem noget. Derfor bruger vi også af og til tid på, at sy børnenes tøj så godt vi nu kan.

Dagens outfit når det blæser meget
Swahiliundervisningen kører stadig hvilket er super hyggeligt, men stadig en udfordring at få dem motiveret til at sidde og modtage undervisning en time om eftermiddagen lige efter skole. De har stadig mange halvdårlig undskyldninger, bl.a. at de skal feje deres værelser lige kl. 15 hvor vi underviser, i skole igen når de lige er kommet hjem eller da det begyndte at regne, nærmest løb de ud og begyndte at danse vildt og voldsomt, da regn ikke er noget, der kommer vildt meget af lige for tiden, da regntiden stadig ikke er kommet.

Undervisning af staff

Agatha har altid et smil på læben
Vi er også netop kommet hjem efter en weekend, som har stået på endnu en rejse. Vi har været i Katavi Nationalpark, hvor vi fik lov at se noget af Guds fantastisk natur og en masse af hans kreative dyr i deres vante omgivelser. Vi så alt fra elefanter, løver og giraffer til krokodiller, farverige fugle og aber. At se solnedgangen henover savannen med zebraer og antiloper i forgrunden, var en hel fantastisk oplevelse, som på alle måder bekræftede mig i at Gud bare har en fantastisk skaberhånd.

Vi var så heldige at se løver

5 meter fra bilen stod en elefant og spiste 
Jeg har det stadig godt hernede og bliver bedre venner med børnene, hinanden og personalet for hver dag der går. Afrika er bare et land man skal opleve, for at forstå hvor fantastisk her er. Der går ikke en dag, hvor man ikke oplever noget, man ikke kan lade være med at grine af. Det kan være alt fra koen, der slipper løs og folk kommer løbende efter den, børnene som pludselig laver et kæmpe Skt. Bål af hvad de lige kan finde eller personalet, som til personalemødet synger en sang i 5 forskellige tonearter, og bare synes det lyder fantastisk.
Her er dejligt!

Forsøger lige at ligne en afrikaner med ris på hovedet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Kunsten at lave julemiddag over brænde

At lave julemiddagen hjemme i Danmark, kan godt virke uoverskueligt med alt det, som man traditionen tro skal have. Der forventes både rødkå...